Supplerende mælk i farestier til reduktion af pattegrisedødelighed

Supplerende mælk i farestier til reduktion af pattegrisedødelighed - SEGES Projektsitet

Branchen har som mål at reducere pattegrisedødeligheden, hvilket yderligere understøttes af at være ét af målene i ”Top-mødeerklæring” fra marts 2014. Supplerende mælkeerstatning tildelt i automatiske anlæg i farestier vurderes at være ét af indsatsområderne for at øge pattegriseoverlevelsen. Den optimale brug og udnyttelse af et automatisk mælkeanlæg er ikke afklaret. Etablering af mælkeanlæg, køb af mælkepulver og rengøring og vedligeholdelse giver høje omkostninger, så den forventede højere overlevelse må ikke være på bekostning af et totaløkonomisk ringere resultat for svineproducenten, da konkurrenceevnen så forringes. Manuel tildeling er urealistisk på grund af arbejdsforbruget til tildeling flere gange dagligt, og på grund af dårlig hygiejne med stor bakterievækst i manuelt tildelt mælk. 

Projektet består af 2 aktiviteter:

1. Supplerende mælk i kuld med 14 grise - effekt på pattegrisedødelighed og kuldtilvækst fra udjævning til fravænning. Aktiviteten består af 3 delaktiviteter:

Delaktivitet 1. Effekt af supplerende mælk i kuld med 14 grise > 1 kg, fra kuldudjævning i relation til dødelighed og tilvækst i diegivningsperioden

Delaktivitet 2. Effekt af supplerende mælk til grise < 1 kg, i relation til dødelighed og tilvækst i diegivningsperioden

Delaktivitet 3. Reduktion af dødelighed blandt grise < 1 kg ved brug af supplerende mælk i ”vuggestue-stier”

2. Test af 2 forskellige koncepter for mælkeblandinger til brug i mælkekopper i farestier.


© 2021 - SEGES Projektsitet